Bryggeguide : Kaffemaskine

Desværre er mange hjemmebryggere ikke i stand til hurtigt at nå en ideel bryggetemperatur og/eller holde den konstant gennem hele brygningen, hvilket resulterer i en bitter eller svag underekstraheret kaffe.

Derfor er det vigtigste skridt, før du køber en automatisk kaffemaskine, at undersøge og kontrollere, at den er i stand til konstant at brygge ved 90-96 grader.

Resten er nemt.

Trin 1: Kværn

Vælg din foretrukne kaffe, og kværn det til en mellemgrov formaling (omtrent så fin som sand), og hæld den i filteret.

Kværnet kaffe

Vi anbefaler et forhold på 1:16 mellem kaffe og vand. Så til 480 ml vand skal du bruge 30 gram kaffe til at brygge 2-3 kopper kaffe. Men du bør eksperimentere og finde det forhold, du bedst kan lide.

Hvis det er muligt, skal bønnerne altid kværnes lige før brygning for at bevare aroma og smag.

Trin 2: Start maskinen

Når du har hældt den rette mængde vand i maskinen, er det bare at trykke på start, og så er kaffen klar på et øjeblik.

Kaffemaskine

Bemærk, at vandkvaliteten har stor indflydelse på den færdige bryggede kaffe, og du bør eksperimentere med forskellige slags flaskevand eller et filter, hvis dit vand fra hanen ikke er godt eller giver en stærk lugt eller smag, såsom klor.

Trin 3: Servering

Lad aldrig kaffen stå på varmepladen – det brænder kaffen på og gør den bitter – skænk dig i stedet en kop og nyd den.

Læs om den kaffe, du drikker, og se, om du er enig i beskrivelsen og kan genkende nogle af smagene. Eller bare nyd din bryg og send en venlig tanke til den kaffefarmer, der har gjort det muligt.

<< Flere bryggeguides